Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i menu_set_active_trail() (linje 2405 af /var/www/vellev-if.dk/public_html/includes/menu.inc).

Sejrer til serie 5

Printervenlig version

Kampreferat Vellev – Bording serie 5
Tirsdag aften fik vi besøg af Bording, som til dagens kamp havde fået et par gode rutinerede med og vi vidste det ikke bare ville blive ligesom det første opgør.
Vi var klar og vi har målet sat efter oprykningen, så det er med stor fornøjelse at se holdet tage styringen og gå koncentreret til opgaven.
Vores angribere gjorde sit til at gøre det svært for Bording, de var hele tiden en trussel og holdet skabte mange chancer og Jacob Hadberg og Christian Straarup lavede da også 5 af dagens 7 mål.
Malte Duelund lavede et stærkt indhop og venstre benet leverede 2 mål, dejligt at se Malte med energi og overskud.
Jeg synes det er en fornøjelse at se holdet udvikle sig for hver kamp, Vellev er en lille klub med stort hjerte og nogle fantastiske patrioter både på og uden for banen.
I dag var der vel 40-50 tilskuere og selv Bording blev hængende længe efter slutfløjt og de roste forhold og klublivet. Bording er selv kendt for gode forhold og tilskuere der støtter op, så tak for de pæne ord.

Kampreferat Silkeborg – Vellev serie 5
En søvndyssende kamp
Dagens modstander sikrede os oprykning i torsdags, da de spillede 2-2 i Fårvang.
Det kunne mærkes og ses på dagens kamp, at puljen var afgjort, så undskyld til de medrejsende tilskuere...
Et godt Silkeborg United hold gav os modstand og de havde et par gode muligheder i starten af kampen, men generelt var det noget a la sommerbold og det endte 0-0 ved pausen.
Jeg fordelte minutterne i mellem dagens 13 udvalgte, så det gav en del udskiftninger, men om det var fordeling af ressourcer der gav os overtaget i 2 halvleg eller om det var medvinden må stå i det uvisse.
Kristian Sjælland lavede et flot spark fra distancen og det gav os det mål vi gerne ville have.
Derudover viste Christian Straarup igen flot sparketeknik ved målet til 2-0.
Emil var arbejdsløs i målet i 2 halvleg, men han leverede godt i 1 halvleg.
Simon Huus spillede igen en flot kamp og der sidder en lækker teknik i de fødder.
Ole Vestergaard  har fået sin tredje ungdom og er stærk anker i defensiven igen i dag.
Jesper Rishøj viste igen konsekvens og overblik, endnu en lækker venstre fod.
Siebren Punt har udviklet sig med store skridt og han arbejder igen i dag hårdt for holdet.
Troels Drasbech er en dynamisk fighter, der i dag gjorde ondt på modstanderne.
Peter Jeppesen fik spillet god bold og viste flere gange det store blik for spillet.
Nick Skou var igen en dynamo, en power spiller der er fantastisk til at vinde nærkampe.
Malte Duelund fik igen vist hurtighed og jeg er sikker på deres forsvar kan huske ham.
Jacob Hadberg arbejder som altid alt hvad han kan og det er jo imponerende at han vandt Busbjerg løbet i går og bider tænderne sammen i dag.
Christian Straarup er en notorisk chance skaber, der gør det svært for modstanderne og han laver også et flot mål.
Kristian Nielsen viste at modstanderne skal være på tæerne når han skaber rum og chancer, et flot mål til 1-0.
Per Kibsgaard var på gæsteoptræden, for at hjælpe Thomas' hold. Per havde tre skudforsøg og arbejdede hårdt i defensiven.
-
En stor tak til tilskuerne og Silkeborg United.

Ugens spiller:Ole Vestergaard  Trøjesponsor:Langå Bilsyn