2-0 er den farligste føring. kampreferat serie 5

Printervenlig version

Cheftræner Torben Raun om kampen

"Vi var tirsdag aften på besøg ved Fårvang, hvor vi ved at det er et svært sted at spille. 1. halvleg var en ret nervøs affære, hvor det var tydeligt at der var meget på spil for begge hold. De første 15 min havde vi overtaget og burde vel have scoret. Derefter blev det mere lige kamp, hvor vi især havde problemer med Fårvangs nr. 7, en dygtig spiller, der dog også nød godt af offside ikke blev dømt. 2. halvleg startede virkelig godt for os, vi kommer hurtigt foran, på en god bold fra Mads Nørgaard, hvor det lykkes at spille Troels Drasbech, og han får fightet bolden ind i mål.
Kun 6 min senere bruger en Fårvang spiller hånden i feltet og Straarup scorer sikkert på straffe. Desværre havde vi ikke fået hænderne ned og det udnytter Fårvang til at reducere på næste angreb. Virkelig afgørende minutter, da Fårvang var frustreret og vendte sig mod deres gode ven i sort. Derefter må vi sige at vi blev ramt af frygten for at tabe, vi blev for passive og det gjorde Fårvang fik mere ro og fik tid til at slå deres giftige lange bolde. Det bliver 2-2 på en for os ærgerlig situation, hvor flere går til samme mand og det resulterer i at en Fårvang spiller kommer alene igennem og lobber bolden i mål. Begge hold havde chancer til at vinde, men den ender 2-2 og nu skal vi håbe Fårvang bliver ramt af Brøndbys gummi ben. Det skal siges at vi rykker op på 2. plads, hvis vi vinder de sidste 2 kampe. Tak til Fårvang for en god kamp, hvor begge hold i perioder fik vist at niveauet nok er til serie 4."

målmand Ole Vestergaard Spillertøjs sponsor:Midt Factoring