God opstart med Vellev senior fodbold

Printervenlig version

De første par måneder er ved at være gået og her er et lille indblik i starten.
Vi startede for et par måneder siden med planlægningen af sæsonen og det har ikke været nemt at få alle brikker på plads, men vi startede officielt lørdag d. 27. jan. og der var stort fremmøde fra start af og det kan vi (trænere) med glæde sige bare er fortsat igennem alle træninger.
Vi træner tirsdag og torsdag i Bjerringbro, tirsdag deler vi banen med Mammen og torsdag med Sall. Jeg kan vidst godt skrive at begge klubber har være imponeret af vores fremmøde.
Vellev er en lille klub, men der er virkelig nogle ildsjæle i denne klub. Alt fra Steen Bach som har en finger med i meget og alle de andre der gør det nemt og bekvemt for spillere og trænere. I gør at vi kan holde fokus på at lave en inspirerende og sjov træning.
Antallet af fremmødte indtil videre gør at der skal lyde stor ros til serie 6 holdleder Thomas Skovende, der har hjulpet mig meget, både til træninger og kampe. Jeg glæder mig til alle er klar og vi kan begynde at arbejde mere med detaljer i spillet.
Jeg håber at vi kan fastholde det flotte fremmøde frem mod sæsonstarten.
Vi prøver at give mange lyst til at bakke op om Vellev ved at have både intens træning, sjov i omklædningen, træningslejr i starten af marts, fællesarrangementer og et stort antal af træningskampe.
Jeg nyder at være en del af et velfungerende fællesskab, hvor der er mange der hjælper og de aftaler der laves de holdes, jeg håber vi sammen med spillerne kan omsætte det til gode resultater og et godt forår i Vellev.
Jeg glæder mig til vi træner og spiller i Vellev, så skal vi lave nogle hyggelige stunder for alle de lokale støtter.
Mvh.
Torben Raun