Kampreferat serie 4 Thorsø vs.Vellev

Printervenlig version

Vellev serie 4 som efterhånden er ved at have kniven på struben, hvis det ikke skal hedde serie 5 næste år, havde en vigtig kamp på udebane mod Thorsø, som lå lige over Vellev i bunden, så der skulle helst point på kontoen i den kamp.

Men lad det være sagt med det samme, at chancer havde Vellev nok af i løbet af kampen, men bolden ville ikke over stregen. Man kunne undre sig over at det kunne lade sig gøre at brænde så mange chancer.

Da Vellev først fik gang i spillet efter ca.15 minutter blev der sat rigtigt mange gode angreb i gang, især venstre siden kom frem til rigtigt meget.  Der var flere gange at Vellev var alene med Thorsø målmand. Men enten reddede han bolden, eller der blev skudt ved siden af.

2.halvleg forsatte i samme stil. Igen var der mange muligheder til Vellev. Flere gange var de alene med målmanden. Det lykkedes endda for tæt hold at banke bolde på undersiden af overlæggeren, og bolden hoppede på stregen, men det sidste stykke over stregen ville den ikke. Og bedst som man troede at den ville ende 0-0, fik Thorsø scoret til 1-0 10 minutter før kampen blev fløjtet af, på noget man ikke engang kunne kalde det en chance. En spiller modtog bolden i højre side, og han tog chancen, og skød fra kanten af feltet, og bolden sejlede ind under overlæggeren. Det var deres 2.forsøg på mål !!! Vellev prøvede desperat at få udlignet, men til sidst var der ikke meget tro på at bolden ville i mål, og de muligheder der var efterfølgende løb ud i ingenting, på den regnvåde bane.

En ellers ok præstation mod ikke imponerende hold fra Thorsø. Der manglede bare mål fra Vellev desværre.

Næste kamp er mod Langå på Vellev stadion lørdag d.14/10 kl.13,30.

Kampens spiller blev Jens Kjeldgaard. Sponsor:Tømrerfirmaet Ebbe kjær madsen