Fodboldafslutning piger med besøg fra Randers FC

Printervenlig version

Torsdag d. 23/10 havde U11 og U13 pigerne fodboldafslutning med besøg fra Randers FC. Pigerne havde tidligere på året vundet et besøg af to Randers FC-spillere i en heppekorskonkurrence på Auto C Park Randers. Til heppekorskonkurrencen havde pigerne selv lavet to utrolig gode kampråb og forskellige bannere, som de viste frem med høj lyd under hele kampen mellem Randers FC og FC Nordsjælland. Pigerne kunne høres på hele Auto C Park Randers.

Træningen torsdag d. 23 startede ud med, at pigerne blev trænet af de to Randers FC spillere, Nicolai Brock-Madsen og Nicolai Poulsen. Træningen indeholdt både afleveringsøvelser, skudøvelser o. lign. Aldrig har pigerne været så koncentreret og ambitiøse under en træning. Nicolai og Nicolai var rigtig gode til at få alle spillerne med under træningen, og der var højt humør ved både spillere og trænere. Efter træningen tilsluttede U12 drengene sig og der blev spillet fodboldkamp. Pigerne + Nicolai og Nicolai mod drengene. Det var en kæmpe oplevelse for både pigerne og drengene. Efter fodboldkampen blev alle spillere samlet i klubhuset, hvor der blev serveret pølser og sodavand til alle spillere, både store og små. Der var selvfølgelig også tid til at få skrevet autografer og få taget billeder med Nicolai og Nicolai. 

Trænerne for U11 og U13 pigerne siger en stor tak til Nicolai Brock-Madsen, Nicolai Poulsen og Randers FC for en kanon oplevelse og en helt særlig fodboldafslutning.